TID-kollokviet – Morten Tannert: Skriftsproglig udvikling i grundskolens danskfag (med postseminarium)

Skriftsproglig udvikling i grundskolens danskfag: Et korpusbaseret studie af elevtekster fra 5.-9. klassetrin

Skrivefærdigheder er den dominerende modalitet i elevprodukter i den danske grundskole og er derfor en afgørende del af grundskoleelevers faglige udvikling (Bremholm et al., 2018). Gode skrivefærdigheder er desuden en vigtig  forudsætning for deltagelse i den offentlige samtale og støtter således eleveres myndiggørelse og demokratiske dannelse, ligesom det gør det lettere at tilegne sig viden på tværs af alle skolens fag (Klein & Boscolo, 2016). Skrivning er derfor blevet undersøgt fra mange forskellige metodologiske perspektiver og med forskellige pædagogiske og didaktiske formål in mente (Berge, 2019; Nystrand, 2006). En stor del af den danske skriveforskning har imidlertid fokuseret på sociokulturelle fænomener som skriveridentitet eller på skrivedidaktiske tiltag og i mindre grad på teksterne selv. Dette betyder, at vi ikke har megen viden om, hvad der kendetegner de tekster, som eleverne skriver, og vi ved heller ikke meget om, hvordan sproglige træk i elevernes tekster relaterer sig til individuelle variable som alder, køn, skrivelyst og social baggrund.

I dette igangværende ph.d.-projekt undersøger jeg derfor sproglige træk i et korpus af elevtekster fra 5.-9. klassetrin (n=244) ved hjælp af digitale Natural Language Processing-værktøjer. Analyserne fokuserer på forskellige sproglige variable knyttet til bl.a. produktivitet (fx antal ord, antal sætninger, antal tegn) og kompleksitet (fx gennemsnitlig sætningslængde, mean dependency distance, gennemsnitlig længde af forfeltet). I den første del af analyserne anlægges et diakront perspektiv med fokus på klassetrinsrelaterede forskelle i de lingvistiske variable. I anden del af analyserne anlægges et synkront perspektiv, og det undersøges, i hvilken grad variansen i de sproglige variable kan forklares ud fra ekstra-lingvistiske variable som køn, skrivelyst og social baggrund. I oplægget vil jeg fokusere på de metodologiske overvejelser, som ligger til grund for studiet, og jeg vil desuden præsentere præliminære resultater fra analyserne.

Referencer 

Berge, K. L. (2019). Skriftkulturforskning i Norden. Nokre overordna perspektiv på forskningsfeltet og forskningsresultat på 2000-tallet. I S. J. Helset & E. Brunstad (Red.), Skriftkulturstadiar i ei brytningstid (s. 21–51). Cappelen Damm Akademisk.https://doi.org/10.23865/noasp.67

Bremholm, J., Hansen, R., & Slot, M. F. (2018). Student work and the multimodal challenge: A mixed methods study of students’ productive work in L1, science and mathematics. L1 - Educational Studies in Language and Literature, 18, 1–27. https://doi.org/10.17239/L1ESLL-2018.18.01.12

Klein, P., & Boscolo, P. (2016). Trends in Research on Writing as a Learning Activity. Journal of Writing Research, 7(3), 311–350. https://doi.org/10.17239/jowr-2016.07.03.01

Nystrand, M. (2006). The Social and Historical Context of Writing Research. I C. A. MacArthur, S. Graham, & J. Fitzgerald (Red.), Handbook of Writing Research (s. 11–27). The Guilford Press.

Obs! På seneftermiddagen efter kollokviet inbjuds till postseminarium i personalrummet (start kl. 17). Dryck och lättare förtäring serveras till självkostnadspris. Ingen anmälan. Välkomna!