Högre seminarium: Søren Beck-Nielsen

I en tid hvor mange mennesker er ængstelige over konsekvenserne af menneskeskabte klimaforandringer og frustrerede over at der globalt og lokalt ikke bliver gjort tilstrækkeligt for at udfase brugen af fossile brændstoffer, kan man ligesom Elvis Presley bede om ”a little less conversation and a little more action, please”. Men samtale om klima er ikke kun en del af problemet. Samtale er sandsynligvis også en del af løsningen, bl.a. fordi: “(. . .) conversations can expose individuals to information about climate change, prompt reflection about the topic, and potentially facilitate a heightened awareness of the importance of the topic and the seriousness of the risk” (Swim et al. 2018: 67).

Til högre seminarium 26/10/2022 vil jeg gerne præsentere mine aktuelle forsøg på at bruge konversationsanalyse (CA) til at undersøge nogle forskellige aspekter af samtaler om klimaforandring og deres potentiale til at understøtte omstilling. Det ene spor retter sig mod offentlige samtaler. Her benytter jeg et korpus af TV-debatter i Danmark om klimaforandring i perioden 2018-2021. Jeg analyserer bl.a. hvordan den formaliserede turtagning reproducerer

polarisering som formodentlig modarbejder omstilling (Beck Nielsen, 2022), hvordan turtagningen vanskeliggør deltagernes muligheder for at konfrontere misinformation om klimaforandring, og hvordan deltagerne i bestemte situationer konstruerer ’technological optimism’ (Lamb et al., 2020) som en måde at undgå at forpligte sig på omstilling. Det andet spor retter sig mod private samtaler. Her benytter jeg et korpus af videooptagelser af forskellige unge menneskers samtaler om klimaforandring. Samtalerne adskiller sig fra debatterne ved at deltagerne overvejende stræber efter intersubjektivitet snarere end uenighed. Jeg planlægger bl.a. at fokusere på hvorledes princippet maximal property of descriptions (se Drew, 1992) manifesterer sig når deltagere beskriver deres opfattelser klimaforandringer og eksemplificerer deres tanker om hvordan krisen kan løses, og også på hvorledes epistemiske nedtoninger af viden i form af K-statements (Heritage, 2012) som fx ’jeg forstår ikke’ foranlediger forklaringer og fører til forøget viden om vigtige forhold og potentielle løsninger.

Endelig vil jeg gerne diskutere nogle udfordringer som jeg oplever med en slags personlig omstilling, nemlig fra at være en CA-forsker som undersøger medicinsk kommunikation (fx Beck Nielsen, 2020) eller ’neutrale’ emner som brug af gestik (Beck Nielsen, 2021) til at være en CA- forsker der undersøger et stort og meget politisk emne som klimaforandringskommunikation: kan det lade sig gøre inden for CA-rammen, eller burde jeg snarere identificere min forskning som diskursanalyse?

Referencer: 

Beck Nielsen, Søren (2020). Educational doctoring: How general practitioners elaborate diagnoses with anatomy explanations. Journal of Applied Linguistics and Professional Practice, 15(1): 46-66. https://doi.org/10.1558/jalpp.40440

Beck Nielsen, Søren (2021). Silence gestures revisited. Gesture 19(2), 146-168. https://doi.org/10.1075/gest.20022.bec

Beck Nielsen, Søren (2022), 'Orchestration of perspectives in televised climate change debates', Discourse & Society, 34(2): https://doi.org/10.1177/09579265221117015

Drew, P. (1992). Contested evidence in courtroom cross-examination: the case of a trial for rape. In: P. Drew & J. Heritage (Eds.), Talk at work. Interaction in institutional settings (pp. 470- 520). Cambridge: Cambridge University Press.

Heritage, John (2012). Epistemics in Action: Action Formation and Territories of Knowledge, Research on Language & Social Interaction, 45:1, 1-29

Lamb William F. et al. (2020). Discourses of climate delay. Global Sustainability 3, e17, 1–5. https://doi.org/ 10.1017/sus.2020.13

Swim, Janet, Geiger, Nathaniel, Sweetland, Julie, et al. (2018) Social construction of scientifically grounded climate change discussion. In: Clayton S, Manning C (eds) Psychology and climate change: Human perceptions, impacts, and responses. New York: Academic, pp.65–93.